| |
|
|
|
| Fonnesbæk Kirkegård | Printervenlig udgave | Fonnesbæk Kirkegård
Fonnesbæk Kirkegård, O. Vestergård-Poulsens Allé 1, er anlagt 1992-1993 i forbindelse med bygning af Fonnesbæk Kirke og udskillelse af Fonnesbæk Sogn fra Ikast Sogn.
Kirkegårdsanlægget er tegnet af landskabs-arkitekt Preben Skårup, Århus. Det er påbegyndt 2. juni 1992 og indviet 20. november 1993.
På kirkegården er der plads til 3.500 gravsteder. Der er mulighed for urne- og kistegravsteder med hæk omkring, gravsteder i græs og i skov. Nederst mod vest er der børnegravsteder, og midt i kirkegården i grønningen er der mulighed for anonyme gravsteder.
Kirkegården er opbygget i moduler, så kiste- og urnebegravelser kan blandes.
Midt på kirkegården er der en kunstig sø hvor idéen med søen var
dels at skaffe jord til at lægge kirken på, dels at give den effekt, at trække himlen ned i søen ved spejlinger. Mod nordvest er der en naturlig sø.
Endnu er i kirkegårdens sydlige afsnit ikke taget i brug. Det ligger hen i græs og skov og venter på at der skal blive behov for flere gravsteder. Hvordan den del af kirkegården kommer til at se ud ligger ikke fast.
Herunder er de enkelte gravstedsformer omtalt. Herunder også specielle regler for de forskellige gravstedstyper.
Traditionelle kiste- og urnegravsteder
Afdeling 3 og 4, nærmest kirkediget mod nord.
Kistegravstederne udlægges normalt til 1 eller 2 kister.
Der kan dog udlægges op til 4 kistepladser.
Der kan udtages kistegravsted til urner. Ved nedsættelse af en urne betales samme pris som for et kistegravsted.
Gravstedernes yderste halvdel er græsdækket. Den inderste del er indhegnet af hække med forkant af brosten. Hække plantes og klippes af kirkegårdens personale.
Beddelen må anlægges efter eget ønske under forudsætning af, at plantevalget tilpasses gravstedet. Stærkt voksende træer og buske må ikke plantes. Gravstenen må max. være 100x100 cm incl. sokkel.
Ved etablering og ny begravelse / urnenedsættelse skal gravstedsindehaveren betale for vedlige-holdelse af græsstykket i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden
Afdeling 2 og 5 nærmest kirkediget mod nord.
Gravstederne udlægges til urnegravsteder, med plads til 4 urner og er indhegnet af hække med forkant af brosten. Hække plantes og klippes af kirkegårdens personale.
Gravstederne kan anlægges efter ønske under forudsætning af, at plantevalget tilpasses gravstedet. Stærkt voksende træer og buske må ikke plantes.
Gravstenen må højst være 40x60 cm.
Ved etablering og ny urnenedsættelse er der obligatorisk betaling for vedligeholdelse i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden.
Kiste- og urnegravsteder i græs med plade.
Afdeling 2 til 5, i midten og Afdeling 7 og 9 nærmest de krumme stier.
Gravstederne og stierne er udlagt i græs.
I afdeling 2 til 5 er der ryghække ved de fleste gravsteder. Hække plantes og klippes af kirkegårdens personale.
Kistegravstederne udlægges normalt til 1 eller 2 kister. Der kan dog udlægges op til 4 kistepladser.
Urnegravstederne er til 4 urner.
Der kan udtages kistegravsted til urner. Ved nedsættelse af en urne betales samme pris som for et kistegravsted.
Gravstederne må ikke indhegnes, og der må intet plantes.
På hvert gravsted nedsættes for gravstedsindehavers regning, én speciel vase til buketter. Efter ønske kan der tilkøbes 1-2 ekstra vaser. Der må ikke anvendes andre typer vaser eller henstilles potter og krukker.
Der må ikke grandækkes med undtagelse af én vinterkrans.
Mindelys må ikke placeres i holdere af glas.
Navneplade skal nedlægges i niveau med terræn og må max. måle 80x60 cm. Bogstaver heri skal være indhugget.
Ved etablering og ny urnenedsættelse / begravelse er der obligatorisk betaling for vedligeholdelse i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden

Kiste og urnegravsteder i græs ved sølvpopler.
Afdeling 8.
Gravstederne er udlagt i græs under sølvpopler.
Gravstenene skal være ensartede slanke og oprejste, ca. 20x30 cm og max. højde på 110 cm.
Kistegravsteder udlægges normalt til 1 eller 2 kister. Der kan dog udlægges op til 4 kistepladser.
Urnegravsteder er til 4 urner.
Gravstederne må ikke indhegnes, og der må intet plantes.
På hvert gravsted nedsættes for gravstedsindehavers regning, én speciel vase til buketter. Efter ønske kan der tilkøbes 1-2 ekstra vaser. Der må ikke anvendes andre typer vaser eller henstilles potter og krukker.
Der må ikke grandækkes med undtagelse af én vinterkrans.
Mindelys må ikke placeres i holdere af glas.
Solcelle- og batteridrevne lamper må ikke anvendes.
Ved etablering og ny urnenedsættelse / begravelse er der obligatorisk betaling for vedligeholdel-se i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden
Egeskoven med opretstående sten.
Afdeling 2 til 5,nærmest den krumme sti.
Gravstederne udlægges i græs under egetræer. Hovedkarakteren vil være en egebeplantning, som gradvis udtyndes ud mod kirkediget.
Kistegravsteder udlægges normalt til 1 eller 2 kister. Der kan dog udlægges op til 4 kistepladser.
Urnegravsteder er til 4 urner.
Gravstederne må ikke indhegnes, og der må intet plantes.
På hvert gravsted nedsættes for gravstedsindehavers regning, én speciel vase til buketter. Efter ønske kan der tilkøbes 1-2 ekstra vaser. Der må ikke anvendes andre typer vaser eller henstilles potter og krukker.
Der må ikke grandækkes med undtagelse af én vinterkrans.
Mindelys må ikke placeres i holdere af glas.
Solcelle- og batteridrevne lamper må ikke anvendes.
Mindesten kan være liggende eller opretstående.
Stående sten må ikke være højere end 70 cm incl. sokkel. Liggende sten skal være i niveau med terræn og må max. måle 80x60 cm. Bogstaver heri skal være indhugget.
Ved etablering og ny urnenedsættelse / begravelse er der obligatorisk betaling for vedligeholdel-se i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden
Fællesplæne
(ANONYM)
Afdeling 7, nærmest korset.
Området er udlagt i græs.
Urne og kistenedsættelse foretages efter en plan, som kun kendes af kirkegårdsledelsen og uden de pårørendes tilstedeværelse.
Der foretages ingen markeringer i arealet.
Buketter må kun sættes i de specielle vaser, der er anbragt nærmest søen.
Ved begravelse/bisættelse i fællesplæne skal der betales for vedligeholdelsen i fredningstiden.
Børnegravsteder og urnegravsteder
Afdeling 6.
Gravstederne er udlagt i græs.
Navneplade skal nedlægges i niveau med terræn og må max. måle 50x50 cm. Bogstaver heri skal være indhugget.
På hvert gravsted nedsættes for gravstedsindehavers regning, én speciel vase til buketter. Efter ønske kan der tilkøbes 1-2 ekstra vaser. Der må ikke anvendes andre typer vaser eller henstilles potter og krukker.
Der må ikke grandækkes med undtagelse af én vinterkrans.
Mindelys må ikke placeres i holdere af glas.
Solcelle- og batteridrevne lamper må ikke anvendes.
Ved etablering og ny urnenedsættelse / begravelse er der obligatorisk betaling for vedligeholdel-se i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden
Klik på billedet for større udgave  | Senest ændret: 10/01-07 | |
|
|
|
|
|
|
|